Velkommen til Balance Healing's hjemmeside

Det er ikke muligt at bestille tid før i efteråret 2015.

Du vil under de følgende faneblade kunne læse om forskellige former for healing, hvordan healing kan foregå og hvad healing kan gøre for dit velbefindende.

Men først får du en lille introduktion til healing. Healing er mange ting, men fælles for alle former for healing er, at behandlingen gerne skulle give dig et større velvære, en større selvindsigt, skabe en bedre balance mellem din feminine og maskuline side og samtidig fjerne de ubalancer du måtte have i krop og sjæl.

Hvad er healing?

Healing er kærlighed!

Kærlighed til dig selv, kærlighed fra healeren til dig og kærlighed fra dig til healeren.

Her vil nogen måske sige, at de ikke kan give eller modtage kærlighed fra en de ikke kender, men i løbet af en behandling, kommer man meget tæt på hinanden, rent energi mæssigt, så kærligheden kommer helt af sig selv. Ikke i form af fysisk kærlighed, men i form af psykisk kærlighed.

Du kan efter en healing føle dig meget træt. Det er en helt naturlig oplevelse, da healingen går ind og arbejder så meget med din krop, at du bliver behageligt udmattet. Det er vigtigt at du efter en healing drikker meget vand, da kroppen skal af med en masse affaldsstoffer. Du risikerer at få hovedpine hvis ikke du drikker vand, da affaldsstofferne ikke kan komme ud af kroppen uden vand.

Det bedste du kan gøre for dig selv efter en healing er, at slappe af og bare nyde oplevelsen, du har haft under healingen. Måske vil du opleve en fortsættelse af de tanker healingen har sat i gang hos dig. Skriv eventuelt tankerne ned og prøv at analyserer dem nogle dage efter, eller tag dem med til næste healing, så vi kan tale om dine oplevelser der.

Du vil formentlig også opleve en forøgelse af din drømmeaktivitet. Dette er helt naturligt, da healingen sætter gang i din underbevidsthed, som så gennem dine drømme forsøger at give dig beskeder.

Vigtigst af alt er dog, at du er åben overfor de forandringer der vil komme til at ske, og at du arbejder med dem og ikke imod dem. Dette vil give dig det største udbytte af healingen.